Lev med kaos
Apr 15th, 2008 by Stine Heger
Min makker Lone og jeg har gået til en specialeworkshop hos Akademisk Skrivecenter, og for nylig fik vi følgende råd af Signe Skov, der underviser på workshoppen:
“Bare lev med kaos!”
Vi arbejder nemlig for tiden i det, man kunne kalde en hermeneutisk cirkelbevægelse (eller flere?). Man kunne også bare kalde det: “Læse-lidt-her-og-læse-lidt-der-og-efterhånden-sætte-det-hele-sammen-så-det-
giver-mest-mulig-mening”-metoden.
Vi læser empiri og teori sideløbende, mens vi udvikler vores metode og laver vores analyser. Vores emne byder os ikke at starte fra en ende af, men mere at gå i gang med det hele på tværs og på samme tid — og det har vi så gjort. Vi var efterhånden blevet i tvivl om, hvorvidt det egentlig var en smart måde at arbejde på; men med det nyfundne mantra “lev med kaos” er vi igen på toppen.